Kim Larsen for børn (+4 år)
Kim Larsen er altid et hit, og Trolle og Valdemar leverer en koncert med stor tjubang, fede historier og overdreven musikalitet, når de graver både kendte og mindre kendte Kim Larsen-numre frem, og tryllebinder publikum med deres store overskud og originalitet.
Kim Larsens sangskat bevæger sig over intet mindre end 5 årtier og har derfor også sat dybe rødder i mange generationer. Man kan stort set ikke møde et menneske i dag, der ikke kan nynne "Midt om Natten", "Jutlandia", "Papirsklip" eller en af de hundrede andre sange, Kim Larsen nåede at skrive i sin lange karriere.
Men denne dag er det en koncert, som er målrettet de mindste, hvor der kan synges højt, danses og klappes. Måske der bliver udklækket helt nye fans når Trolle og Valdemar fra scenen ruller sig ud med Larsens allerbedste numre...
For børn og voksne fra 4 år.
Musikere: Morten Trolle & Valdemar Gravesen
En del af Amager Børnemusikfestival 2026:
Børnenes musikfestival indtager Amager i vinterferien med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser!
Fra den 7.-15. februar kan hele familien danse sig varme og glade til rytmer fra hele verden, skråle højt eller fint til fællessang og skabe farverige kunstværker og instrumenter i værkstederne.
Dyk ned i vores festivalprogram, og find billetter til de mange koncerter og workshops her: https://brugbyen.kk.dk/det-sker/amager-boernemusikfestival
Bag Amager Børnemusikfestival står Kvarterhuset, Bella Uno, Ørestad Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset Rodosvej, Kulturpilot Amager og Teater ZeBU.
Musik er glæde og fællesskab - vi glæder os til at dele den med jer!
I 2026 er Amager Børnemusikfestival støttet af Københavns Musikudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond.
6003
Kulturpilot Amager, Kulturpilot Amager, A-huset
Amager Fælledvej 73