Byg en lydmur
Hvordan lyder egentlig pap, grene, kapsler eller kugler af metal? Til denne kreative workshop går vi på opdagelse i, hvordan helt almindelige materialer får deres egen unikke lyd.
Børn og voksne starter med at skabe hver sin lydkasse. Hver kasse fyldes med én type materiale – naturting, genbrug eller overraskende fund – og derfor får hver kasse sin helt egen karakteristiske lyd. Når alle lydkasserne samles, bygger vi en stor lydmur, hvor alle lydene tilsammen skaber et fælles lydlandskab.
Når din kasse er klar, vælger du et tegn, der passer til netop din lyd: Er den knitrende, stille, skinger eller blød?
Til sidst spiller vi på lydmuren sammen og undersøger, hvordan de mange forskellige lyde tilsammen skaber en ny form for musik.
En del af Amager Børnemusikfestival ’26
I vinterferien fyldes Amager med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser, når børnenes musikfestival indtager bydelen!
Fra den 7.–15. februar kan I danse til rytmer fra hele verden, skråle med på fællessange, og opleve alt fra metal og opera til folkemusik, freestyle-rap og elektronisk pop. I kan også slippe kreativiteten løs i krea-værkstederne, hvor der skabes farverige kunstværker og hjemmelavede instrumenter.
Festivalen finder sted på en række lokale kulturhuse, biblioteker og mødesteder:
Kvarterhuset, Bella Uno, Ørestad Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Solvang Bibliotek, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset Rodosvej, A-huset, Kulturpilot Amager, Amager Centret, Hørgården Nærgenbrugsstation og Teater ZeBU.
Musik er glæde og fællesskab – og vi glæder os til at dele det med jer!
Amager Børnemusikfestival 2026 er støttet af Københavns Musikudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond.
Se hele festivalprogrammet på:
https://brugbyen.kk.dk/det-sker/amager-boernemusikfestival
6003
Kulturpilot Amager, Kulturpilot Amager, Hørgårdens nærgenbrugsstation
Brydes Allé 60A