Ordensreglement for Ørestad Skøjtehal

Regler for brug og færden i Ørestad Skøjtehal.
Billede
Ordensreglement
  • Ophold på faciliteten må ikke være til gene for andre. Vis hensyn og ryd op efter dig.
  • Det er ikke tilladt at ryge i indendørs, herunder E-cigaretter. Udendørs er rygning tilladt. Vis hensyn til hallens brugere og hold afstand til skøjtehallens indgange.
  • Det er ikke tilladt at sove eller overnatte på faciliteten.
  • Brug af skateboard, løbehjul, rulleskøjter og lignende er ikke tilladt indendørs. Der henvises til udendørsarealerne. Rulleskøjter til skøjtemeder er undtaget.
  • Ophold på faciliteten er kun tilladt for personer, der er tilknyttet en aktivitet på faciliteten.
  • Træning og ophold må kun finde sted i anviste lokaler. Boldspil eller træning i gange, foyer, omklædningsrum mm. er ikke tilladt.
  • Dyr må ikke medbringes indendørs eller på isarenaen. Førerhunde er undtaget.
  • Kommunen tager ikke ansvar for glemte eller mistede værdigenstande.
  • Blokér ikke brand- og nødudgange. Nødudgange må kun anvendes i nødstilfælde.
  • Hærværk og tyveri meldes altid til politiet med krav om straf og erstatning. Anmeldelsen foretages af facilitetens ledelse.
  • Det er ikke tilladt at bære banderelateret påklædning/symboler eller skudsikker vest på institutionen.

Politiet tilkaldes om nødvendigt med henblik på sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Personalet og politiet fortolker reglerne og er bemyndiget til at bortvise og/eller give karantæne til en bruger ved trusler og voldelig adfærd, groft sprogbrug og når ordensreglerne ikke overholdes.

Særregler for brug af isarenaen

  • Isen må kun betrædes med skøjter.
  • Det er ikke tilladt at betræde isen under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler.
  • Færdsel på betonen iført skøjter uden skøjtebeskyttere er ikke tilladt.
  • Det er ikke tilladt, at betræde isen under ispleje. Isen må betrædes, når medarbejdere giver signal. Som udgangspunkt er dette, når porten til isplejekøretøjet lukkes.
  • Spil med ishockeystav og puck er ikke tilladt under offentligt skøjteløb - eller under ispleje.
  • Løberetning på banen ved offentligt skøjteløb er mod urets retning.
  • Medbragte pyloner eller støtteskamler må ikke bruges under offentligt skøjteløb. Dette kan lejes i skøjteudlejningen.
  • Medbragte mad– og drikkevarer må nydes i foyeren eller klublokale. Medbring ikke mad– og drikkevarer på isen eller i spillerbokse.
  • Medbring ikke flasker og glas i skøjtehallen.
  • Den offentlige istid må ikke anvendes til foreningsaktiviteter eller privatundervisning.

Særregler for brug af fitnesslokale

  • Brug af fitnesslokalet sker på eget ansvar.
  • For at bruge lokalet skal din forening have fast tid i eller tilknytning til Ørestad Skøjtehal.
  • Er man under 18 år gammel, kan lokalet benyttes i følgeskab med en ansvarlig på min. 18 år.
  • Da det er et lille lokale anbefaler vi, at der max er 7 personer samt 1 instruktør i rummet.
  • Husk at rydde pænt op efter dig selv, når du er færdig i styrketræningsrummet.
  • Fitnesslokalet er for medlemmer af de foreninger, der har faste træningstider i Hal C og på Holmens Idrætsanlæg - dvs. udøvende brugere i hallen. Forældre til børn, der er brugere i hallen, kan således ikke benytte fitnesslokalet.