Maker Space: Kvarterhusets kreative paradis

Kvarterhusets Maker Space er er åbent værksted for dig, der gerne vil udfolde dig kreativt.

Maker Space på 2. sal i Kvarterhuset er et kreativt værksted for alle. Værkstedet er indrettet med store arbejdsborde, diverse materialer og redskaber.  Der er ro og plads til både at fordybe sig og blive inspireret.

Aktiviteter i Maker Space

Hver tirsdag kl. 15-18 er der sy værksted med Plastikposefrit Amager. De syr stofposer af genbrugsstof. 

Hver onsdag kl. 14-17.00 mødes Strikkeklubben.

Hver torsdag kl. 18.30-21 mødes Det Kreative Fællesskab. Her kan du hygge og nørkle med lige præcis de kreative sysler du har lyst til.

Udvalgte lørdage er Repair Café Amager klar, til at hjælpe med diverse små reparationer. https://miljopunkt-amager.dk/amager-reparerer/

Udvalgte søndage mødes veninde strikkegruppen - du kan se mere ved at melde dig i deres Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/8402887263120532

Du er også meget velkommen til at bruge lokalet efter forud indgået aftale. Send en mail til kulturmedarbejderen: rosa.sofie.hall@kk.dk eller ring på: 6166 0697