Fælleslæsning for seniorer på Sundby Bibliotek
I vores nye læsegruppe for seniorer får du mulighed for at mødes med andre om skønlitteraturen og de samtaler, tanker og følelser, som den vækker.
Sammen vil vi stifte bekendtskab med alskens forfattere, når læseguiderne Anna og Marie på skift inviterer til højtlæsning og samtale i hyggelige rammer. Her er der ingen rigtige og forkerte tanker og følelser. Hverken om de tekster, vi læser, eller de erfaringer, vi hver især tager med os til fælleslæsning. Vi starter med at tale om teksten – hvor vi ender, er helt åbent.
I læsegruppen er vi begejstrerede for litteratur i alle dens former. Derfor vil vi læse både noveller og digte, klassiske og eksperimenterende tekster, forfattere, der levede for 100 år siden, og forfattere, der er født efter år 2000.
Du kommer, som du er, og deltager, som du kan og har lyst. Din ven og dit strikketøj er også velkomne. Vi byder på formiddagskaffe og croissanter.
Tid og sted: Mandage kl. 10.30-12.00 på første sal på Sundby Bibliotek. Første gang er mandag 25. november.
Vi glæder os til at møde dig!
Læs mere om guidet fælleslæsning på dette link