Basket-eksplosionen i Prismen

Basketball-klubben Amager Gators oplever en svimlende tilstrømning af børn fra området, som har taget sporten til sig i stor stil. Hvis væksten skal fortsætte, er der brug for endnu flere frivillige basket-hænder.

Idræts- og kulturhuset Prismen på en træningseftermiddag for U13- og U15-holdene i den blot to år gamle basketklub Amager Gators.

"Yeeeeaah," lyder det på nærmest amerikansk - en bold er gået i kurven.

"Men altså, jeg var helt fri bagved dig!"

Den funklende grønne hal gjalder af råb, hvin og trænernes guldkorn. Pigerne trækker de mobile basketball-kurve ned i deres ende, mens drengene allerede er i gang med boldene.

Største vækst i byen

Basketklubben er blevet et hit på rekordtid: Klubben er gået fra fa. 330 medlemmer i 2020 til lidt over 500 medlemmer i 2021, fortæller dagens pige-coach Simon:

"Det er folk, som har interesse for basketball, som har trukket deres børn med. Så har det kriblet lidt i fingrene, og de er selv begyndt at spille.

Gators har simpelthen den største vækst inden for vores forening. Vi har rigtig stor fremgang og masser af børn på venteliste. Folk er virkelig glade for at være her, men vi har nærmest for mange børn og for få frivillige - men sådan er det jo i mange klubber. Så de voksne basket-folk er mere end velkomne."

Forældre er frivillige trænere, men tilbydes gratis uddannelse, klub-merchandise og mandagsmiddag sponsoreret af Prismens restaurant Øens Spisehus. Sæsonafslutning, juleafslutning, forældremøder og ture giver sammenhold og er med til at rekruttere flere forældre.

Nu starter træningen for alvor. Alle sætter sig i en rundkreds og Simon fortæller børnene om dagens øvelser. Snart er træningen i gang, bolde stryger i kurvene, der dribles rundt i ring, afleveres og... Måske ikke så meget slamdunkes, for kurvene hænger ret højt for en 13-årig.

Helt ned til toårige

Amager Gators er en del af Hovedstadens Basketball Fællesskab, som har flere lokale afdelinger. Gators har allerede nu fået hold helt ned til toårsalderen - sammen med deres forældre - oven i de større børn op til 15, som man startede med - både piger og drenge - plus et par seniorhold, Goth Monkeys, hvor mange af forældrene og trænerne til de basket-glade børn spiller.

"Der er et stort potentiale på Amager, i og med at der er så stor en befolkning og så få klubber med basket. Der er BK Amager i Tårnby og os... Vi har virkelig fået skabt noget bundsolidt lokalt. Coronaen har da helt sikkert også spillet ind efter en lang periode, hvor mange flere børn end sædvanligt har været inaktive. Det har nok også været med til at skabe den store interesse," vurderer coach Simon, som er godt tilfreds med hallen i Holmbladsgade:

"Og det er et fint sted at være - en stor, forholdsvis ny hal til mange børn - og vi har fået nye, mobile kurve og bolde, så det skal vi absolut ikke klage over."

 

Det sociale i centrum

Klubbens hold deltager i de såkaldte Grand Prix-stævner i det storkøbenhavnske omtrent to gange om måneden, hvor der spilles tre kampe på en dag, ligesom der arrangeres kampe mod de andre hold i Hovedstadens Basketball Fællesskab.

Men det er nu stadig det sociale, der fylder, fortæller træneren:

"Der er enormt mange af børnene, som har taget deres skolekammerater med. Det vækster i den forstand, at vi pludselig har bredt os på hele Ny Islands Brygge Skole og Peder Lykke Skolen. Så det er utroligt socialt - vi har nærmest hele skoleklasser på nogle af holdene. Når man kommer sammen med nogen, man kender rigtig godt, så er det bare sjovere at være til træning. Og også at bevare interessen."

Træningen bliver mere og mere intens, ikke mindst til slut, hvor der skal spilles kamp.

"Jaaaaarh! Når man har vundet, så må man Fand'me gerne vise det," lyder et af brølene.

Børn ind i klubberne

Formanden for Amager Gators er også projektleder i Børne Basketfonden, nemlig Jens Erik Therkel Nielsen - som endda har været ungdomslandsholdsspiller og dunket bolde for Hørsholms elitehold. Her er missionen at udbrede basket-sporten blandt børn og unge og at flytte den organiserede idræt tættere på børn i indskolingsalderen og at give dem gode vaner med at bevæge sig. Det har den almennyttige fond nu gjort i otte år i tæt samarbejde med kommuner, lokale basketballklubber, skoler og SFO’er.

Det har givet flere børn, som ikke tidligere har været aktive i den organiserede idræt, blod på tanden - og bolde i kurvene over hele landet.

I Hovedstadens Basketball Fællesskab sørger man for en fælles københavnsk platform, fortæller Gators-formanden:

"Det er vigtigt, at lokalafdelingerne får en selvstændig identitet og føler sig som en forening, der understøttes af en fælles administration - den aflaster også de lokale frivillige. Vi ønsker at skabe en bæredygtig forening, hvor frivillige fastholdes, men også hvor nye er klar, når andre trækker sig.

Idrætsteamet i kommunen har understøttet foreningen i at forstå og navigere i halbooking-systemet og dermed få skaffet mere haltid. De kommunale processer var svære at forstå for foreningsfolkene, og en forståelse for dem har været vigtigt for udviklingen. Hvis ikke klubben havde fået denne indsigt og viden, ville den ikke havde rykket sig på samme måde den seneste sæson," slutter Jens Erik Therkel Nielsen.

Glade basket-børn

Albert, 13 år:

"Jeg begyndte for over et år siden, fordi jeg bare gerne ville gå til basket - det er sjovt. Og så hørte jeg om klubben fra en af mine venner fra Christianshavns Døttreskole, som går her. Og så var der en fra min klasse, som også ville starte her. Der er kommet mange flere spillere på det år, jeg har gået her. Man får meget nemt mange nye venner. Jeg spiller tirsdag, onsdag og fredag og er ude til stævner cirka hver tredje weekend - og vi er faktisk blevet ret gode."

Cornelia, 12 år:

"Jeg har gået her i halvandet år. Min far er gammel basketball-spiller, så vi er ligesom vokset op med det. Og så startede vi bare, da vi var blevet gamle nok. Vi bor på Amager, og så startede vi med at lede efter hold, og Prismen ligger rigtig tæt på, hvor vi bor, så vi tænkte, at det var fint. Og det ér virkelig godt. Da corona lige kom ind imellem, blev holdene jo lidt splittet op, men ellers er det den samme, virkeligt gode basket-klub. Man er ikke bange for at spille, altså sådan: 'Åh nej, nu scorer jeg ikke, og så griner de andre af mig...' Vi har et rigtig godt fællesskab, og træneren går ikke for hurtigt frem med de nye. Det er altid sjovt at komme til træning, og det er et rart sted at være."

Felicia, 10 år:

"Jeg startede for snart et år siden, og det er sjovt. Min far spiller også, så vi har prøvet det før. Og så ville jeg gerne starte igen. Det er fedt, at det er en holdsport, hvor man skal samarbejde, og så er det også sjovt, at det er hårdt. Vennerne og kampene er det sjoveste. Jeg er ved at overtale en veninde til at komme med, for jeg er ret sikker på, hun vil kunne lide det. Stævnerne tager jeg også med til, når vi kan køre med nogen.  Vi er et begynderhold, og vi møder tit nogen, der er ældre, men det er også dejligt at møde nogen, man ikke bare kan slå helt let."