Face 2 face

Kunst i mørket
Senere på året blev værket genskabt til en anden udstilling

Face 2 face er et lyskunstværk skabt i samarbejde med Tokyo Blue.

Værket er en del af CPH Lightfestival 2022 og står i Remiseparken på toppen af en container.

Værket tager udgangspunkt i 'selfie' begrebet. Kulturpiloterne har arbejdet med glasmaling og plexiplader. På pladerne har vi udarbejdet forskellige ansigtsdele; næse, øre mund osv.

På store trådnet har vi monteret LEDbånd, der forestiller stregtegninger af ansigtskonturer. 

Værket har tre sider og dermed tre ansigter. Det er samlet således at 'ansigtet' bevæger sig når beskueren går rundt om værket.

Efter et rigtigt godt forløb omkring udviklingen af lysværket Face to Face sammen med lyskunstnerne Silla Herbst og Helle Frøjk, var vi slet ikke færdige med at undersøge lyset som kunstværk.

Derfor inviterede vi os selv på kanalrundfart under CPH Lightfestivalen. Med os tog vi Silla og Helle, for de vidste alt det spændende, der er at vide om værkerne langs kajen.