World Cleanup Day på Islands Brygge

På FN’s World Cleanup Day mødes vi på Islands Brygge og samler affald ind fra land og vand. Kom og vær med på gåben, SUP eller i kayak.

Lørdag den 20. september markerer vi FN’s internationale mærkedag World Cleanup Day med fælles affaldsindsamling ved Kulturhuset Islands Brygge. Dagen er en global indsats, hvor mennesker mødes i deres lokalområde for at fjerne affald fra naturen – til gavn for både dyr, mennesker og miljø.

Du kan vælge, om du vil samle skrald på land eller i vandet. Vil du på vandet, kan du reservere en GreenKayak via appen til dig og en makker, eller tage din egen SUP eller kajak med. Foretrækker du at blive på land, kan du gå en tur langs havnefronten eller i havneparken.

Vi stiller affaldsposer, spande og grabbere til rådighed – medbring gerne egne handsker, hvis du ønsker det. Som tak får de første 100 deltagere en gratis, økologisk is sponsoreret af Bryggen 11 og Miljøpunkt Amager.

Arrangementet er for alle – store som små – og jo flere vi er, jo renere, sundere og hyggeligere bliver vores by.

Affaldsindsamlingen arrangeres i samarbejde med GreenKayak, Amager Grønne Nabofællesskaber og Miljøpunkt Amager, med støtte fra Amager Vest Lokaludvalg og Bryggen 11.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med