the BOWIE tribute

Kom tæt på lyden af en musiklegende, når the BOWIE tribute indtager scenen med stemningsfuld og autentisk Bowie-energi på Islands Brygge.

Den 8. januar 2027 ville David Bowie være fyldt 80 år. Markeringen af dette store jubilæum bringer Danmarks – ja måske Europas – stærkeste Bowie fortolkere tilbage til Kulturhuset Islands Brygge for på dagen at fejre en kunstner, der fornyede og forandrede den rytmiske musik for altid.

Når the BOWIE tribute igen indtager scenen i Kulturhuset Islands Brygge, er det ikke blot en koncert: Det er en højenergisk fejring af en musikkarriere, der har defineret generationer. Publikum kan glæde sig til en rejse gennem Bowies enorme bagkatalog, hvor udødelige klassikere som Heroes, Starman, Life on Mars, Let’s Dance, China Girl og Ziggy Stardust leveres med en nerve og autenticitet, der sender kuldegysninger gennem salen.

the BOWIE tribute glæder sig til endnu engang at komme tilbage til deres helt egen hjemmebane, der hvor bandet sammen med et dedikeret og trofast publikum for snart et årti siden startede en rejse ind i Bowies musikalske univers. En rejse, der nu fortsætter!

En kærlighedserklæring i jubilæumsåret Bandet har i snart et årti dedikeret sig til at holde Bowies musikalske arv levende på scener i Norden. I 2027 er missionen at markere 80-året for Bowies fødsel med en optræden, der favner både det ekstravagante, det følsomme, det støjende og det dybt musikalske.

"Vi spiller ikke bare sangene; vi hylder David Bowie og det aftryk, han har sat i os alle. 2027 bliver noget helt specielt, og vi glæder os enormt til at levere musikken fra scenekanten!”, lyder det fra bandet.

I front for magien I spidsen for orkestrets syv medlemmer står den karismatiske og exceptionelt velsyngende forsanger, Michael Bjørn. Med sit eget musikalske aftryk forvandler han hver sang til en intens oplevelse. Hans vokal besidder den nødvendige dybde og tekniske kunnen til at indfange Bowies unikke udtryk, der føles både tro mod originalen og helt sin egen. Michael bakkes op af et sammenspillet, velspillende og grovswingende powerhouse af et band, som leverer en intens og hypnotiserende live-oplevelse, der forener nostalgi med nutidig energi.

Glæd dig til en aften i selskab med energien, sjælen og lyden af Starman himself – formidlet af de bedste i branchen!

the BOWIE tribute består af:

Michael Bjørn (vokal & guitar)

John Kenneth (guitar)

Lars Bertelsen (trommer)

Maria Kull (backing vokal, percussion)

Vibeke Moos Kühle (backing vokal, percussion, keyboard)

Frank Larsen (bas)

Søren Moos Kühle (keyboards)

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med