Temamøde om fremtidens boliger og mangfoldig by

23. september slår Københavns Kommune dørene op for årets arrangement inden for byudviklingen af København. Med Kommuneplan 2024 som bagtæppe, inviterer vi til temamøde om fremtidens boliger og den mangfoldige by.

Temamøde om fremtidens boliger og den mangfoldige by 

Hvor og hvornår:

Mandag d. 23. september kl. 17:00-19:30 

Spor 10, Jernbanebyen, Vasbygade 10, 2450 København SV

Beskrivelse

23. september slår Københavns Kommune dørene op for årets arrangement inden for byudviklingen af København. Med Kommuneplan 2024 som bagtæppe, inviterer vi til temamøde om fremtidens boliger og den mangfoldige by.

Temamødet er gratis. Tilmeld via linket til her: Temamøde: Fremtidens boliger og den mangfoldige by | Billetter | København | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Om arrangementet:

Et imponerende line-up af oplægsholdere vil give dig deres vinkel på, hvordan vi skal bo i fremtidens København. Oplægsholderne vil berøre mange spændende emner og forsøge at besvare spørgsmål som: Hvilke boliger og boformer efterspørger københavnerne? Hvad er boligbehovet i dag hos de grupper, der i høj grad flytter? Og hvordan sikrer vi en mangfoldig by, hvor der er plads til alle?

Efter oplæggene vil du i et ideværksted have mulighed for at gå i dialog med oplægsholderne og komme med din input til udviklingen af København. En miniudstilling med afgangsprojekter fra nyuddannede arkitekter, undersøger på forskellig vis, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden. Under ideværkstedet vil der desuden være forplejning. 

Temamødet er en del af den offentlige høring af Kommuneplan 2024, hvor Københavns Kommune ønsker at samle københavnere, relevante aktører og alle interesserede i byens udvikling til en fælles samtale om udviklingen af København og de udfordringer og muligheder, som den bringer med sig.

Temamødet finder sted d. 23. september 17:00-19:30 i Spor10 i Jernbanebyen (Vasbygade 10, 2450 København SV).

Til temamødet kan du møde: 

Nanna Westerby, Plandirektør, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Nanna Westerby byder velkommen og fortæller om Kommuneplan 2024 og Københavns Kommunes planer og visioner for udvikling af København. Hvad er kommunens fokusområder – og hvordan føres de ud i livet?

Lone Bøegh, ejendomsmægler og CEO, home Lone Bøegh Henriksen a/s  
Lone Bøegh har i mange år solgt og udlejet lejligheder til nye og nuværende københavnere og har dermed fingeren på pulsen, når det kommer til det københavnske boligmarked. Lone vil give os indsigt i, hvad københavnere og tilflyttere er på udkig efter, når de skal finde en ny bolig.

Jens Elmelund, Administrerende Direktør, KAB.
Jens Elmelund vil fortælle om KAB’s arbejde for at skabe en mangfoldig by. Jens vil fortælle om rammerne for de forskellige boligtyper, misforståelser og udfordringer, der ofte følger boliger til socialt udsatte.

Jens Kramer Mikkelsen, Director of Urban Development, NREP 
Jens Kramer Mikkelsen vil fortælle om udviklingen af Jernbanebyen. Omdrejningspunktet vil være planerne for den kommende bydel - med boliger, der skal imødekomme mange forskellige familietyper, fællesskaber og præferencer. Bag Jernbanebyen står grundejerne DSB Ejendomsudvikling A/S, Freja Ejendomme A/S, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension.

Rune Lyngvig, Kontorchef, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Rune Lyngvig vil give os en introduktion til boligområdet i Kommuneplan 2024 – fra regulering af boligstørrelser og boligtyper til hvordan kommunen ønsker at skabe en mangfoldig by med boliger til alle slags københavnere. 

Vær opmærksom på, at vi tager fotos til eventet. Ønsker du ikke at blive fotograferet, så giv besked om dette ved ankomst. 

Du kan læse mere om Kommuneplan 2024 her: www.kp24.kk.dk 

Har du spørgsmål vedrørende arrangementet, er du velkommen til at sende en mail til Jonathan Millant,  ae7p@kk.dk

Program 

17.00

Velkomst samt info og introduktion

Nanna Westerby, Plandirektør, Københavns Kommune

Anne-Mette Hjøllund, Moderator, BARK

 

17.20

Faglige oplæg

Lone Bøegh, Ejendomsmægler og CEO, Home

Jens Elmelund, Administrerende Direktør, KAB 

Jens Kramer Mikkelsen, Director of Urban Development, NREP 

Rune Lyngvig, Kontorchef, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

 

 

18.15

Ideværksted med miniudstilling og forplejning

Ideværkstedet faciliteres af Anne-Mette Hjøllund og Birgitte Svarre fra BARK Rådgivning. 

 

Miniudstillingen: En række nyslåede arkitekter fra Det Kongelige Akademi udstiller afgangsprojekter, som på forskellig vis undersøger, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden. Du kan gå op opdagelse i følgende afgangsprojekter: 

  • PLV61* v. Frederik Hedely Jansen. 
  • Et Ufærdigt Projekt v. Johan Oliver Dino & Emma Stern Nielsen. 
  • Housing The Unsheltered – a framework for youth v. Eskild Normann Sætre & Frode Hertzberg Heldaas. 
  • Preserving Refshaleøen - An alternative development strategy v. Cecilie Ødum Knudsen

 

19.15Opsamling og fælles dialog
19.30Tak for i dag

Kontakt

Spor10, Jernbanebyen

Vasbygade 10

2450 København SV
Del med