Teater Baglandet: Faster Lizzies Jul
Juleteater med masser af hygge og smil
I Faster Lizzies køkken står alt stille. Vejrudsigten melder om sne juleaften, men julehumøret vil ikke indfinde sig, for Misser er væk. Overalt er der skuffer og låger, som lokker og gemmer på alle mulige spændende sager: dufte, lyde, musik, hemmeligheder, Lizzies julehjerte og små øjeblikke med julemagi.
Langsomt sniger julen sig ind på Faster Lizzie og der breder sig en duft af jul. Alt kan ske i Faster Lizzies køkken.........så glæd jer!
Bagom Teater Baglandet
Teater Baglandet elsker den stærke kommunikationsform teatret er, fordi den ejer evnen til at inddrage den enkelte tilskuer og give publikum følelsen af selv at være en unik del af oplevelsen. Teatret er en nu og her oplevelse, som taler direkte til tilskuerens hjerte og hjerne, det er real life, og det er vi vilde med. Vores forestillinger er fysiske, musikalske, universelle og involverer publikum direkte. Vi vender ting på hovedet, så du stopper op ved berigende relationer og oplevelser, du ellers ville være gået forbi.Vi gør dig klogere på dig selv og dine medmennesker.Tro flytter bjerge - Teater Baglandet flytter dig !
Praktisk info
Teaterstykket henvender sig til børn i alderen 3-8 år og deres voksne. Både børn og voksne skal have billet. Kom i god tid inden forestillingens start. Kvarterhusets café er åben og her kan du købe alt fra kaffe og kakao til snacks og aftensmad.
Corona-retningslinjer
Vi følger de til en hver tid gældende retningslinjer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til: rosa.sofie.hall@kk.dk