Sommerfuglesafari

Fælles Frø inviterer til en sommerfuglesafari for børn og voksne

Fælles Frø og Kvarterhuset inviterer til en sommerfuglesafari for både børn og voksne.

Lederen af safarien er biolog Zelina Elex Petersen. Vi mødes i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 og søndag kl. 10 og går derefter på jagt i områdets natur efter sommerfugle.

Det er en indsigtsrig og lærerig oplevelse, hvor vi får hyggelige og spændende timer i det fri. Det er både for børn og for deres familier.

Hos Zelina får du de dejlige, finurlige og overraskende historier og fakta. På safarien bliver naturen dybere end blot en kulisse. Et økosystem udfolder sig, sommerfugle bliver menneskelige – nogle er bøller og andre fjollehoveder. Selv blomsterne får skikkelser, og deres luner afsløres.

 

Om Zelina Elex Petersen

Zelina Elex Petersen er uddannet biolog fra Københavns Universitet i 2017, og arbejder i dag som selvstændig naturformidler. Hun er en naturformidler af hjertet, og når hun fortæller, kan du mærke den rene glæde og begejstring for naturen. Særligt er hun kendt for sin store viden, en helt særlig glød samt medrivende entusiasme for sommerfugle og planter.

”Vi får det så sjovt! Og der er fuld garanti for smittende entusiasme. Når I tager hjem fra en safari med mig, har I haft det sjovt - ja faktisk har I haft en hjertelig oplevelse, en glædeskabende skattejagt, som for børn er falder perfekt i med deres nysgerrige natur, og som for voksne er lærerig og vækker det indre barn til live – Jeg glæder mig til at tage jer med” - Zelina

Sommerfuglesafarien er arrangeret af Fælles Frø og støttet af Amager Øst Lokaludvalg.

Kontakt

Sundby Bibliotek

Jemtelandsgade 3

2300 København S
Del med