Samtale om forandring og forbindelse med Carina Lyall og Andreas Lloyd
Verden føles på kort tid forandret. Både det vi taler om, det vi handler på, og det vi tror er muligt. Med disse aftener ønsker vi at skabe rum for samtale, nærvær og fællesskab. At træde tættere på de dybere spørgsmål, der opstår, når overskrifterne domineres af kriser og forandring.
Aftenens samtale handler om den kropslige oplevelse af fællesskab. Af at engagere sig i noget. Vi skal tale om naboskab, demokrati og gaveøkonomi.
Andreas Lloyd arbejder med demokratisk værtskab og har været en bærende drivkraft i en række nyskabende danske civilsamfundsinitiativer så som Københavns Fødevarefællesskab, Borgerlyst, Samtalesaloner, Medborgerne og Grønt Holbæk. Han har desuden skrevet fire bøger og udgiver nyhedsbrevet Rodfæste.
Carina Lyall har arbejdet med naturen praktisk, kropsligt og spirituelt, de seneste 16 år. Gennem historiefortælling og forløb i naturen har hun guidet mennesker til at styrke forbindelsen, forståelsen, fordybelsen og taknemmeligheden for naturen i og omkring os. Hun er vært på den populære podcast Becoming Nature og medvært på Rundt om ilden.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18