Oplev Storm P teaterlabyrinten - fortalt af kunstnerne bag projektet (+10 år)

Tag familien med til en særlig rundvisning i teaterlabyrinten i den gamle Netto på Middelgrundsvej. For børn fra 10 år og voksne.

Hvordan bliver en tom Netto til en teaterlabyrint fuld af idéer og fortællinger? Denne aften kan hele familien få et kig ind i Storm P. teaterlabyrinten, når scenen står stille, og kunstnerne selv åbner dørene.

Billedkunstner Maria Lau Krogh og skuespiller Ruth Lerche inviterer jer med bag kulisserne og fortæller om, hvordan de arbejder med at skabe teateroplevelser, hvor alle kan være en del af historien, produktionen og forestillingen. Opdag hvad der driver dem begge i arbejdet med børn og unge og hvorledes de evner at inddrage dem i arbejdet med teater og kulisser.

En stemningsfuld aften for nysgerrige voksne og større børn, der vil høre mere om idéerne bag og opleve labyrinten på en ny måde.

 

Turen rund i labyrinten tager ca. en halv time med 12 publikummer ad gangen.

Book tider:

17.30

18.00

18.30

 

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Amager Vest Lokaludvalg

Kontakt

Kulturpilot Amager, Kulturpilot Amager

Middelgrundsvej 3

2300 København S
Del med