Loppemarked i Prismen - oktober 2026
Loppemarked i Prismen
Søndag den 4. oktober inviterer vi til loppemarked i Prismen, årets eneste loppemarked, og vi glæder os til en hyggelig dag fyldt med gode genbrugsfund og lokalt fællesskab.
Loppemarkedet tilbyder lokale beboere et hyggeligt og uformelt rum, hvor man kan gøre gode fund, møde nye ansigter fra lokalområdet og finde skatte blandt andres ting.
Samtidig vil vi gerne støtte op om det fællesskab der er omkring genbrug, frem for at bruge unødvendige ressourcer på at købe nyt. Vi tror på, at det lokale loppemarked i Prismen ikke kun handler om at spare penge og ressourcer, det handler også om fællesskab og glæden ved at finde noget, man ikke vidste, man manglede, og give det nyt liv.
Og når du trænger til en pause fra loppejagten, kan du besøge vores kaffebar, Coffice, hvor Elias serverer fremragende kaffe, andre drikkevarer og lidt godt bagværk.
Vi håber, I har lyst til at være med til endnu en hyggelig loppemarkedsdag i Prismen og være med til at bakke op om både fællesskab, genbrug og en mere bæredygtig måde at forbruge på.
Vi samler loppemarkedet på én etage
Efter syv år uden ændringer i standprisen er vi i år nødt til at justere priserne, da vores udgifter til leje af borde og tøjstativer er steget markant.
Det ændrer ikke på formålet med loppemarkedet. Tværtimod har vi i år valgt at samle alle stande i stueetagen, så vi skaber en mere intim og overskuelig ramme for både sælgere og besøgende.
Priser
Prisen for en stand er i år 250 kr. inkl. ét bord.
Leje af ekstra bord: 100 kr. pr. stk. Leje af tøjstativ: 175 kr. pr. stk.
Enré
Entré 10 kr. betales med kontanter og MobilePay i døren.
Børn under 10 år - som ikke er fyldt 10 år endnu - kommer gratis ind ifølge med en voksen. Man skal være mindst 12 år gammel for at kunne komme ind, uden en voksen med.
Vil du leje en stand? Læs her.
Fold alle ud
Hvornår kan jeg booke en stand?
Salget af stande til dette loppemarked starter fredag d. 4. september kl. 18.00, og lukker søndag d. 27 september kl. 18.
Bemærk, at der ikke er nogen venteliste til vores loppemarkeder.
Betaling er bindende, og refunderes ikke.
Info om standene
Standene er ca. 6 kvm og er som hovedregel 2 meter i facaden og 3 meter i dybden, på enkelte stande er det omvendt.
Alle stande er inklusiv ét bord der måler ca. 150 cm.
Som regel er der plads til 2 borde i en stand. Ønskes der flere borde, skal man booke flere stande. Max antal stande på et køb: 3.
Pris
En stand koster 250 kr.
Der følger altid et bord med købet af en stand. Har du brug for et ekstra bord, kan dette lejes til 100kr, samtidig med, at du køber en stand. Du lægger blot et ekstra bord i ”kurven”.
Det samme er gældende for et tøjstativ, som koster 175 kr. at leje. Bemærk, at der er et begrænset antal tøjstativer til leje. Der må kun lejes 1 tøjstativ for hver stand.
Du må gerne have dit eget ekstra bord eller/og tøjstativ med.
Lejebetingelser og regler for loppemarked
Når du køber en stand erklærer du dig samtidig enig i nedenstående:
- Betaling er bindende og kan ikke refunderes, men du kan sagtens overdrage din stand til en anden person.
- Loppemarkedet i Prismen er et genbrugsmarked, hvor der må sælges antikviteter og ting fra private gemmer.
- Det er også tilladt at sælge små hjemmelavede genstande, såsom smykker, postkort, strikkevarer m.m.
- Det er IKKE tilladt at sælge erhvervsvarer, nye kopivarer, nye, billige varer fra Kina og lignende. Det er heller ikke tilladt at sælge madvarer. Sælg af disse varer medfører bortvisning fra markedet.
- Ekstra bord - ud over det bord, der følger med i købet af standen - og evt. tøjstativet kan kun lejes når du booker standen. Kun 1 tøjstativ og 1 ekstra bord pr. stand.
- Alle genstande skal holdes inden for det afmålte område.
- Når du booker en stand forpligter du dig til at holde din stand åben fra kl. 10-15.
- Opstilling skal ske fra kl. 8.00 og være afsluttet SENEST kl.9.55 ellers risikerer du at miste din stand. Nedpakning skal begynde kl. 15.00 og være afsluttet kl. 16.30.
- Når markedet lukker, skal I selv pakke bord - og evt. tøjstativet - sammen og stille det i stueetagen ved nærmeste nødudgang.
- Der må ikke efterlades usolgte varer og vi opfordrer lejeren til at tage alt skrald med, da vi ikke har kapacitet nok i vores skraldeskure.
- Du kan tage én medhjælper med ind gratis, pr. stand. Ekstra medhjælper skal betale indgangsprisen. Du og din medhjælper bedes melde jeres ankomst til personalet ved ankomst. I vil derpå blive registreret og få afleveret en armbånd hver, som I skal tage på med det samme så vi vil, at I høre til.
- Loppemarkedet gennemføres kun ved salget af minimum 80 stande, ellers aflyses det og beløbet bliver refunderet.
OBS! I vil modtage en mail med mere detaljeret info ugen op til loppemarkedet, derfor sørg for at indtaste den korrekte emailadresse ved køb af standene.
PR for loppemarked
Vi opretter et opslag på Markedskalender.dk, på vores facebook profil, prismenamagerbro, og på diverse facebooksider og -grupper vedrørende loppemarkeder. Begivenheden bliver også delt på infoskærmene i de lokale KKs idrætshuse og bibliotek.
I kan være med til at markedsføre loppemarkedet så kommer endnu flere købelystne gæster! For eks. kan I tilmelde jer facebook-eventen på Prismens Facebookside: facebook.com/prismenamagerbro, og derved invitere jeres netværk, eller I kan dele eventen på jeres ”væg” og skrive et lille opslag om, at I har en stand. I kan også fortælle mund til mund jeres venner og bekendte, at I holder loppemarked i Prismen.
Kontakt
Prismen
Holmbladsgade 71