Lørdagsværksted – Fantasifuld Natur

Denne lørdag står i naturens tegn og vi skal både bygge fine naturscenarier. Dagens værkfører er kunstner Simone S. Poulsen som åbner et værksted fyldt med fantasi. I værkstedet skal vi undersøge livet i skovens trækroner.

Bevæbnet med pap, kviste og vandfarve skal vi bygge små scenarier med træer. Vi vil fokusere på træets mystik og poesi og på alt det liv og bevægelse der er i og omkring træet; Ræven der gemmer sig i sin hule. Skovduen der ruger på sine æg. Den flyvende og syngende fugl. Egernet hopper hjemmevandt rundt i trækonens spinkle grene. 

Vi skal øve os i at forestille os livet i træet mens vi bygger og former og vi skal arbejde 3-dimensionelt med træet som en skulpturel form som vi kan fylde vores egen fantasi ind i. 

Lørdagsværksted
Lørdagsværksted i Børnekulturhuset er drop-in aktiviteter, hvor man betaler ved indgang til aktiviteten. Værkstedet er åbent fra kl. 10-14.30 og 'værkstedsføreren' er altid en uddannet kunstner, arkitekt, scenograf eller designer.

Det koster 40 kr. pr. person – man betaler for både børn og voksne, som deltager i værkstedet. Børn skal være ifølge med en voksen.

Vi forventer at voksne tager ansvar for deres børn, mens de er i Børnekulturhuset. Når man er hos os, laver man aktiviteter sammen.

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med