Korkoncert med NoteAble og Vokal Kapital
VOKAL KAPITAL vil optræde med et overflødighedshorn af lækre klange i ottestemmige a cappella versioner af nye og gamle numre. Koret synger en bred vifte af rytmiske genrer, som det tilfører sit eget vokale touch.
NOTEABLE 's godt 30 sangere stræber i fællesskab efter dynamik, rytmisk præcision og god klang. NoteAble synger moderne kor- og vokalarrangementer, mest inden for genrerne pop, R&B og singer-songwriter, og elsker at synge alt fra firestemmige jazzarrangementer til komplicerede ottestemmige udfordringer.
Korene deler koncerten mellem sig, men vil også opføre to sange sammen. Koncerten er en enestående mulighed for at opleve to skønne kors meget forskellige bud på, hvordan man bedst omskaber populærmusik til en tredimensionel vokaloplevelse i spændet mellem det følelsesladede og det festlige. Vi håber at mange vil være med til at skabe en svingende, stemningsfuld og helt perfekt start på en (forhåbentlig) solrig eftermiddag på Islands Brygge.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18