Kan kunsten hjælpe os med at finde hjem? Foredrag med Chadi Abdul Karim

Hvordan kan kunst skabe mening, når livet er præget af opbrud og forandring? Oplev et nærværende foredrag, hvor Chadi Abdul Karim inviterer publikum med ind i en fælles samtale om identitet, kunst og det at høre til.

Hvordan finder vi mening i de erfaringer, der former os? Og hvilken rolle kan kunsten spille, når livet tager uventede drejninger?

I dette personlige og interaktive foredrag deler Chadi Abdul Karim sine erfaringer med at bruge musik, film og teater til at forstå både sig selv og verden omkring sig. Med afsæt i sit eget liv inviterer han publikum ind i en åben samtale om identitet, tilhørsforhold og kunstens evne til at skabe forbindelse mellem mennesker.

Gennem mere end 25 år har Chadi Abdul Karim arbejdet med musik, teater og film. Han har modtaget en Reumert for sit kunstneriske arbejde og har gennem hele sin karriere undersøgt, hvordan kunst kan sætte ord på nogle af livets svære emner, blandt andet familie, racisme, depression, venskab og håb.

Denne gang står han alene på scenen uden karakterer, scenografi eller musik. Til gengæld møder du fortælleren bag værkerne i et ærligt foredrag, hvor refleksion, dialog og nysgerrighed er i centrum.

Arrangementet henvender sig til alle med interesse for kunst, identitet og menneskelige fortællinger.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Bryggekælderen, Njalsgade 15 (Kælderen under biblioteket. Indgang gennem gården)

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med