Historieklubben Amager: Tyskere på flugt

I Danmark endte flere tusinde af de mange flygtninge, der skyldtes den sovjetiske hærs fremrykning fra øst, på Amager.

Tyskere på flugt

Den røde hærs hårdhændede fremrykning mod Berlin i slutningen af 2. Verdenskrig skubbede en stor mængde civile flygtninge foran sig. 200.000 endte i Danmark og flere tusinde af disse på Amager.



Den store lejr på Kløvermarken hvor næsten 18.000 fortrinsvis kvinder og børn boede er nok den mest kendte. Men andre lokaliteter blev også taget i brug; Kastrupfortet, Politiskolen, Ballonparken, adskillige af skolerne - og en større lejr med plads til 4000 i Store Magleby.

Hjælpen var begrænset

Glæden var enorm i Danmark i foråret 1945, men det mentale overskud var ikke stort - og lysten til at hjælpe de mange tyske flygtninge var begrænset.

John V. Jensen tager dig med ind bag pigtråden til en lang række menneskeskæbner. Og han rejser principielle spørgsmål om de skrøbelige størrelser demokrati og medmenneskelighed. Hvordan skulle flygtningene - familierne til den hadede besættelsesmagt behandles?

Om foredragsholderen

John V. Jensen er Historiker og Museumsinspektør på Varde Museum. I 2020 udgav han bogen “Tyskere på Flugt”

Torsdag d. 17/2-2022, kl. 19.00

Sundby Bibliotek / Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3, 2300 KBH S.

Billetter kan købes på www.kvarterhuset.dk

Pris 40,-

Kontakt

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3

2300 København S
Del med