Foredrag: Kraftwerk - verdens bedste band

Sammen med Ulrich Lauridsen fra Glorious Records dykker vi ned i historien om det banebrydende band fra Tyskland, der grundlagde en helt ny musikgenre.

Kraftwerk er et af de mest banebrydende bands nogensinde og deres betydning i musikhistorien kan ikke overvurderes. Op gennem 70’erne grundlagde de med deres minimalistiske æstetik og lyd en helt ny genre, og elektronisk musik som vi kender den i dag, ville med garanti ikke have lydt som den gør uden Kraftwerk.

Ulrich Lauridsen (Glorious Records) har selv lyttet til dem siden 1980, hvor han i en alder af 13 år opdagede dem. Godt ti år senere så han dem første gang live og siden da har ingen anden kunstner kunnet konkurrere med dem om at være ”Verdens bedste band”.

I dette foredrag ønsker Ulrich Lauridsen at dele sin begejstring og viden om gruppen og gruppens fascinerende historie, hvor nogle unge innovative mænd endte med at blive musikpionerer i et omfang de formentlig ikke selv forstod. Foredraget vil også berøre den europæiske historie i 1900-tallet, den tyske selvforståelse og identitet efter anden verdenskrig og selvfølgelig gruppens kolossale betydning for den musikalske udvikling de sidste 50 år.

Praktisk info

Torsdag 29/1 kl. 19.30 / Dørene åbner kl. 19.00
Forsalg: 50 kr. 

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med