Det er min! af AVA (3-6 år)
Et lille væsen samler på alting. Små ting, store ting og endda drømme. Men jo mere væsenet samler, desto mere alene bliver det på toppen af sit bjerg af ting.
I dukkeforestillingen "Det er min!" møder børnene en genkendelig fortælling om at eje, dele og være en del af et fællesskab. For hvad sker der, når man helst vil beholde det hele selv? Og kan man finde en ven ved at give noget videre?
Forestillingen tager afsæt i små børns erfaringer og fortæller med dukker og musik om grådighed, empati og glæden ved fællesskab.
Dukkespiller: Astrid Kjær Jensen
Musik: Camilla Bang
Dukkemager: Signe Kjær
Instruktørkonsulent: Claus Mandøe
Scenograf: Camilla Lüders Weile
En del af Teatermagi i efterårsferien
Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve scenekunst i byens kulturhuse, biblioteker og teatre i uge 42. Mødet med scenekunst giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen og Bispebjerg.
Festivalen er støttet af Augustinus Fonden og Københavns Scenekunstudvalg.
Praktisk information
Siddepladser på gulvet.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18