DanseCamp i efterårsferien

Tre dage med dans, bevægelse og koreografi i Sundby Idrætspark for børn i 2.–6. klasse.

Kulturpiloterne inviterer til årets dansecamp i de første tre dage af efterårsferien. Sammen med den professionelle danseformidler og koreograf Stine Frandsen arbejder vi i dansesalen med styrke, smidighed og kropsforståelse.

Børnene får mulighed for at udforske dans som udtryksform gennem kreative øvelser, hvor de selv er medskabende, og vi afslutter med at indstudere en koreografi, hvor danseglæden er i centrum.

Campen finder sted mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.30–13.30 i Sundby Idrætspark.

 

Det koster 200,- kr. for alle 3 dage inkl. en hyggelig snack hver dag.

Husk at medbringe tøj, du kan bevæge dig i.

Vi glæder os til at danse sammen med dig!

6003

Kulturpilot Amager, Dansesalen

Englandsvej 61

Sundby idrætspark

2300 København S
Del med