CPH:DOX i Kvarterhuset: "MOOSA LANE" Filmvisning og pakistanske specialiteter.

Nordens største dokumentarfilmfestival CPH:DOX viser splinternye, danske dokumentarfilm i Kvarterhuset på Amagerbro.

Instruktør og smagsprøver 

Vi får besøg af instruktøren bag filmen, Anita Mathal Hopland. Efter filmen byder de lokale Bydelsmødrene på Amager på smagsprøver fra det pakistanske køkken.

Om filmen

Moosa Lane er navnet på den gade i den pakistanske hovedstad Karachi, hvor den ene halvdel af Anita Mathal Hoplands familie bor.

Den anden halvdel bor i Danmark. I sin første film som selvstændig instruktør vender Hopland tilbage til materiale, hun har optaget over en periode på hele 15 år i sine to hjemlande, for at forstå sit ophav og sig selv. De kulturelle kontraster er store mellem huset i Karachi, hvor 25 familiemedlemmer bor under samme tag, og det hverdagsrealistiske København i en dansk velfærdsstat.

Men i sin reflekterede meditation over mentale og geografiske afstande, og over hvad der binder os sammen på trods af vores forskelle, bygger hun en bro på tværs af tid og sted. I Pakistan bliver hendes kusines datter Saima et anker og fikspunkt, indtil den dag hun skal giftes bort. Tiden går, de to familier forandrer sig, og det samme gør Hopland selv.

‘Moosa Lane’ er en personlig familiefortælling i bredformat, hvor alle følelser får lov at farve lærredet undervejs.

Kontakt

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3

2300 København S

Kontaktperson

Lola Shermer

51525914

j66l@kk.dk

Åbningstider

Mandag - Torsdag

14:00 - 17:00

Fredag - Lørdag

10:00 - 14:00

Mandag - Søndag

08:00 - 20:00

Del med