Børneteater: Svampefolkets Hemmelige Verden

Teatergruppen Eliksir præsenterer den magiske teaterforestilling "Svampefolkets Hemmelige Verden" for børn i alderen ca. 3-7 år.

Vi følger den ældgamle, småskøre troldmand Dunya Romario. Han er på evig jagt efter at finde en magisk portal, der kan føre ham til Svampefolkets Hemmelige Verden. Da han får at vide, hvor skattekortet, der viser vej til portalen, befinder sig, begiver han sig ud på en eventyrlig rejse, som både byder på udfordringer og eventyrlige skabninger.

Om forestillingen:

Teaterstykket varer omkring 30 minutter.
Der er to forestillinger samme dag: kl. 11.00 og kl. 13.00.

Billetter koster 40 kr. og købes via Billetto. Både børn og voksne skal have billet for at se forestillingen.

Besætningen består af Sofie Poulsen, Sami Hvidtfeldt og live-musiker Mathias Barfoed. Der vil være små gaver til de fremmødte børn, og de vil blive inddraget i historien i det omfang de har lyst.

Før og efter forestillingen vil det være muligt at lave sin helt egen troldmandshat på børnebiblioteket (kl. 10.00-14.00).

Kontakt

Sundby Bibliotek

Jemtelandsgade 3

2300 København S
Del med