BIG BANG: Tone af TeaterBLIK

En musikalsk teaterinstallation med nykomponeret og improviseret levende musik for de allermindste.

I en kæmpestor mobile i konstant bevægelse og forandring bevæger to musikere sig rundt mellem scenografi og publikum og fylder rummet med et uendeligt væld af toner af både musik og farve. Musikken og scenografien er en fest af opfindsomhed, som tager publikum med ind i musikkens og fantasiens verden, hvor man kan drømme sig til en solopgang eller en skov, en vandpyt eller en fugleflok, se sig selv i spejlinger, der suser forbi, og bliv en del af denne koncert for stemme, basklarinet og alle regnbuens farver. 

På scenen møder publikum skuespiller, sanger og kunstnerisk leder af TeaterBlik, Gertrud Exner, samt musiker og lydkunstner Claus Carlsen. Sammen tager de publikum med ind i et sanseligt og forunderligt rum af farver, lys og lyd, der har rod i både fantasien og naturens mange, mirakuløse fænomener. 

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med