Bare én bid – grønnere børnemad

Foredrag med kogebogsforfatter Christian Schødts

Hvordan skaber vi madglæde hos børn – én bid ad gangen. Hvordan får man børn med i køkkenet uden at miste både overblikket og tålmodigheden midt i ulvetimen? Og hvordan sår man spiren til gode madvaner – uden at blive fanatisk. 

Med varme og humor fortæller Christian om sin hverdag med børn og grøntsager i institutionen og derhjemme, og deler konkrete idéer og ærlige refleksioner om, hvordan madlavning kan blive et rum for nærvær, leg og fællesskab. 

Foredraget tager afsæt i hans debutkogebog “Bare én bid - grønnere børnemad”, hvor alle opskrifter er testet og godkendt af en hel daginstitution.

Kontakt

Solvang Bibliotek

Remisevej 14

2300 København S
Del med