Baby workshop - lav fine lysestager
Kom til kreativ legestue
Som noget nyt tilbyder vi denne onsdag en kreativ tilføjelse til legestuen. I værkstedet laver vi fine lysestager med håndaftryk eller perler. Vi skal arbejde med selvhærdende ler, som er et sjovt og nemt materiale at arbejde i – både for børn og voksne.
Det tager ca. 30 min og vi har plads til fem hold barn/voksen af gangen. Sidste drop in til værkstedet er kl. 13.00. Derfor kan der forekomme ventetid, men da legestuen i Dansesalen og det øvrige hus også er åbent er der masser at opleve. Kom gerne i god tid.
Obs: Der er 1-2 dages tørretid på selvhærdende ler, så medbring derfor en lille beholder til at transportere jeres fine lysestage sikkert hjem i.
Dagens underviser er Nanna Christensen, som glæder sig meget til en hyggelig dag sammen med jer.
Der er som vanligt legestue i Dansesalen fra kl. 10.00-14.00. Vi har et Cafe område hvor man kan spise sin medbragte mad og snacks eller købe en kop kaffe.
Kontakt
Børnekulturhus Ama´r
Øresundsvej 8B