AFLYST! Amagerbro Jazz: I Think You're Awesome

Et brag af en nytårskoncert et par dage før vi siger farvel til 2021. Bandet har i over ti år begejstret publikum.

Jazz, indie, country, afro og pop

I Think You're Awesome er nysgerrig og grænseløs musik, fyldt med gode vibes. De har masser af udgivelser bag sig, men helt unikke med deres energiske og indbydende live shows med en masser af virtuositet og en lækker bandlyd. Det passer perfekt ind i den skønne koncertsal et par dage før nytår.

Line-up

Jens Mikkel Madsen (bas), Alex Jønsson (guitar), Morten Kærup (guitar/banjo), Lars Fiil (keyboards), Frej Lesner (trommer/elektronik) og Andreas Skamby (trommer).

Foreningen Amagerbro Jazz

Amagerbro Jazz er en forening skabt af lokale entusiaster med fokus på jazz af høj standard i en uformel ramme i det lokale kulturhus, Kvarterhuset. Kom tæt på musikken i den hyggelige koncertsal og nyd den gode stemning - uanset om du blot er nysgerrig på jazzen eller garvet entusiast.

Hvordan finder jeg Amagerbro Jazz?

Ta´ en bus eller Metroen, kun få minutter fra den smukkeste koncertsal i byen. Kvarterhuset ligger midt i Holmbladsgade. Post- og Taxi-adressen er: Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S. Fra Metroen, station Amagerbro, er der blot to minutters gang. Buslinjerne 250S og 5C holder også ved Amagerbro Metro station. 

Billetpris og medlemskab:

Entré: 100 kr.

Medlemmer: 75 kr.

Studerende: 50 kr.

Du kan blive medlem af Amagerbro Jazz. Et medlemskab koster 100 kr. om året og kan købes i forbindelse med koncerten. Medlemskab giver 25% rabat på billetter.

Kontakt

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3

2300 København S
Del med