Historien om Amager Kulturpunkt
Amager Bio: katalysator for Amager Kulturpunkt
Amager Bio blev opført i 1939-41 og havde oprindeligt hovedindgang fra Amagerbrogade 123. Grundet dets konstruktion og arkitektoniske udformning blev biografen omtalt som tyskerbeton – ikke mindst på grund af dens dristige fremtoning for tiden. I 1976 blev biografen opdelt i to sale, med plads til 375 biografgængere i hver, for på den måde at være mere konkurrencedygtig i forhold til det fremadstormende fjernsyn.
Amager Bio blev i januar 1986 solgt til A.P. Møller og Dansk Supermarked med henblik på at forvandle den gamle biograf til et discountsupermarked. Sundby Lokalråd opponerede kraftigt imod dette, da de mente, at stedet skulle bibeholde sine kulturelle rødder. I december 1989 indgik Københavns Kommune således en aftale med Dansk Supermarked, hvilket gav dem brugsretten over Amager Bio i 20 år, imod at Dansk Supermarked måtte opføre en Netto et andet sted i lokalområdet. Overborgmesteren overgav herefter officielt lokalerne til Sundby Lokalråd, hvilket var startskudet til Amager Kulturpunkt.
De første spæde stik
I de efterfølgende år blev lokalerne brugt til diverse kulturbegivenheder af forskellige græsrodsbevægelser og andre foretagsomme grupper og personligheder, og i 1991 blev Amager Kulturråd dannet. Deres første store projekt var ideoplægget "Fra Bil-Ø til Kulturcentrum", der var et samarbejde mellem Amager kulturråd, Københavns Kommune og KUC (Københavns ungdomscentre). Amager Kulturråd ville forvandle Amager fra et kulturelt uland til et kulturelt samlingssted for kreative ildsjæle. Ideen var at samle den gamle biograf, den nedlagte Øresundsvejens Skole samt Ny Røde Kro Teater til at skabe rammerne om en ny kulturinstitution. Stedet skulle både kunne afvikle koncerter, teater, film, kulturelle uddannelsesprojekter og generelt udstråle kreativ mangfoldighed.
I 1992 blev Kulturbutikken dannet, der var et lokalt beskæftigelsesprojekt for akademikere, som fik til opgave at projektere et ny kulturhus. I 1993 bevilligede overborgmester Jens Kramer Mikkelsen 10 millioner kroner til ombygning og indretning af den gamle biograf, der blandt andet omfattede en sammenbygning af de to biografsale til én stor. Grundstenen til Amager Kulturpunkt var hermed lagt, og som resultat af dette slog Amager Bio for første gang dørene op i februar 1997.
Amager Kulturpunkt fik vokseværk
I 2005 begyndte et femårigt områdefornyelsesprojekt i Øresundsvej-kvarteret, da borgerne ønskede et samlingspunkt i området – området blev parkeringspladsen foran Amager Kulturpunkt. I 2008 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for pladsen, der i mellemtiden var blevet døbt; Musiktorvet. Den blev vundet af tegnestuerne Witraz og Effekt samt ingeniørfirmaet Niras. Torvet er allerede i brug i dag, men står først færdigt, når den delvise overdækning ud mod Øresundsvej er blevet bygget.
Børnekulturhus Ama’r blev en del af Amager Kulturpunkt i 2008, og i 2013 blev de fysiske naboer, da børnekulturhuset kunne slå dørene op til deres nye hjem – den arkitekttegnede og prisvindende bygning beliggende på Øresundsvej 8B.
Ligeledes blev BETA også en del af det kulturelle fællesskab, der kendertegner Amager Kulturpunkt, da de i 2009 overtog Café Kinos lokaler. BETA fremstår i dag som et fuldt funktionelt spillested, og bliver ofte nævnt som Amager Bios lillebror, med plads til mere nichebetonede genrer og undergrundsmusik og en kapacitet på 150 publikummer.
Amager Kulturpunkt varetager således den dag i dag både Amager Bio, BETA, Loftet, Huset, Musiktorvet og Børnekulturhus Ama’r.